Heartful Schooling
Empati “at være hjemme i hjertet er en superkraft”

Heartful Schooling - Et værdifuld kompas

Vores følelser er som nålen på et kompas – det viser os hvor vi er på vores psykologiske hav, og ingen søfarer ville sige: “Læg kompasset væk – vi har et mål vi skal nå!” Tjek derfor ofte ind på kompasset, så du ved hvad der er brug for, for at holde kursen mod et betydningsfuldt mål.

Vær et spejl.
“Dine øjne ser ked ud af det. Er du ked af det?” “Ønsker du dig måske at ……?”

Børn elsker gætteleg – særligt når det handler om dem.
Gæt løs på følelser og behov. Det værste der kan ske er, at barnet føler sig set, hørt og forstået.

Tag børnene seriøst – så tager de dig seriøst.
Vær til enhver tid villig til at hjælpe med at løse børnenes konflikter eller lytte til det, der har betydning for dem. De kan alligevel ikke lære noget fagfagligt, når amygdala sidder ved siden af og råber dem ind i hovedet. Gør konflikter til et fælles anliggende, og brug dem til at udvikle rummelighed, empati, innovation, kommunikation, personligt udtryk samt træning i at sætte sunde personlige grænser.

Motivation & drivkraft “sæt ord på det vi gerne vil”

Ingen bryder sig om at blive irettesat mens de er ved at lære og øve sig.
Sig “Ja” eller “ok” til alt hvad barnet tegner, skriver, producerer og udtrykker – også selvom det ikke er korrekt i forhold til de endelig mål.

Gør læringen til leg, og leg til læring.
Motiver til udviklingen hen mod det endelige mål ved at sige: “Prøv om du kan skrive 5-tallet den anden vej”, “Kan du også lave en større cirkel?”, “Kan bogstaverne stå på linjen?” etc.

Der skal to til tango.
I stedet for: “Hvad er det du ikke forstår?” sig: “Hvad vil du gerne have forklaret igen, så det giver mening for dig?”

Nysgerrighed “så børn føler sig kloge og vigtige”

Autonomi skaber handlekraft.
Lad barnet vælge i hvilken rækkefølgen det ønsker at løse opgaverne.

Kreativitet giver livsglæde.
Lad barnet byde ind med ideer omkring hvordan en opgave kan løses, og sig “ja” til videreudviklinger.

Bag barnets afvisning ligger nøglen til dets udviklingsvej.
Undersøg hvilke behov der ligger bag når barnet siger “Nej”, “Det er kedeligt”, “Jeg kan ikke”, “Jeg vil ikke”, “jeg har ikke lyst”.

Læringsstil “lad os fylde veltilpashedsglasset”

Når børn grundlæggende føler sig veltilpas, kan de rumme udfordrende situationer.
Tilbyd undervisningen auditivt, visuelt, kinæstetisk og taktilt.

Sæt kroppen fri, så den ikke begrænser hovedet.
Børn kan lære, når de ligger, sidder, står, danser, gynger, hopper eller slænger sig på gulvet. Børn kan lære mens de spiser, hører musik, snakker med hinanden, når der er koldt eller varmt, når de er alene eller sammen med flere eller når de laver kruseduller på papiret.

Autenticitet “børn kan ikke lære af en ulv i fåreklæder”

Børn mærker også det vi IKKE siger.
Når børn mærker følelser hos os de ikke forstå, tolkes det i dem som aggression. Når du udtrykker hvad der er i live i dig i nuet, vokser rummeligheden i dig og hos børnene.

Voksne kan også være bange.
Brug dine kollegaer til at modtage empati, omsorg og reflektion. Brug tid på selvempati og selvomsorg. Du kan ikke give fra en tom beholder, og du kan ikke rumme børnene hvis du ikke kan rumme dig selv.

Heartful Schooling er udviklet af Birgitte Elisabeth Schøler – Wildheart Center

Grisling:

”Det var ikke særlig klogt sagt, Plys”
Peter Plys:”Det var klogt da det var inde i mit hovedet, men så skete der noget på vejen ud”.